PARTERAPI
Parterapi hos mig
Parterapi skaber et trygt rum, hvor vi sammen kan arbejde med kommunikation, konflikter og det, der udfordrer jer – så kærligheden kan vokse igen. Vi længes alle efter at blive elsket i de relationer, som er vigtige for os. Kærligheden er vigtig for vores trivsel med os selv og interaktionen med andre mennesker. Samspillet i parforholdet kan være påvirket af mange indre og ydre faktorer, som har indflydelse på vores relation til partneren.
I parterapien vil der være fokus på at skabe en tillidsfuld kontakt til sin partner – der vil være mulighed for at finde en ny forståelse, for sin partner som kan skabe ny indsigt i parforholdet. Der tages udgangspunkt i den situation, I står i lige nu og jeres fælles historie sammen som kan have indflydelse på jeres mønstre og sammenspil.
Er parterapi noget for jer?
Parterapi er for alle par, der ønsker forandring, fordybelse eller forståelse – uanset om forholdet føles trygt og godt, men har brug for næring, eller om I står et sted, hvor I er i tvivl om, hvordan I skal komme videre.
Måske genkender I jer selv i nogle af disse situationer:
- I ønsker at gøre et godt forhold endnu stærkere
- I længes efter mere nærvær, samhørighed og fælles retning
- I vil gerne udvikle jer – både som par og som individer
- I oplever, at hverdagen skubber jer fra hinanden, og I vil gerne finde tilbage
Eller måske står I et sted, hvor det er sværere. - I føler jer fastlåste og kan ikke længere se glæden i at være sammen.
- I overvejer, om forholdet har en fremtid – og ønsker at give det en ærlig chance
- I har brug for støtte til at afslutte forholdet på en respektfuld og omsorgsfuld måde
- I bliver ramt af gamle sår eller svære oplevelser, som påvirker jeres relation
Uanset hvor I står, er I velkomne hos mig.
I parterapien er der plads til både håb og tvivl, kærlighed og konflikt. Det handler ikke om at finde de rigtige svar, men om at skabe kontakt – til jer selv og hinanden – og få blik for nye muligheder.
Jeg tilbyder et trygt rum, hvor I kan mødes i samtale, blive hørt og forstået, og sammen undersøge, hvad der er vigtigt for jer fremadrettet.